Forskellige arbejdstider udfordrer sociale arrangementer I år har vi fået en del nye medarbejdere på vores skole. I den forbindelse er der et ønske om, at der bliver lavet flere sociale arrangementer. Disse kan dog blive udfordret af forskellige arbejdstider lærere og pædagoger imellem. Trine Hemmer-Hansen
Den rummelige folkeskole - Del 1 Man vil fra politisk side gerne definere den danske folkeskole som rummelig og inkluderende, hvor der er plads til alle. Det er en smuk og ideologisk tanke, men er det i virkeligheden et for stort brød at slå op med de ressourcer og den økonomiske ramme, som der pt. er sat for den danske folkeskole? Dette blogindlæg er del 1, hvor jeg vil forholde mig nysgerrig, undrende, spørgende og kritisk over for den såkaldte rummelige og inkluderende folkeskole. Jeanette Kjærgaard Christiansen
En falden kriger Regeringen har vedtaget, at corona ikke er en samfundskritisk sygdom mere, og at alle restriktioner fra i dag af bortfalder – samtidig med at vi falder som fluer, og at mere hver 4. testet person i går var testet positiv med corona. Vi bliver nødt til at bruge vores sunde fornuft og omtanke. Det er ikke overstået endnu, hvor gerne vi alle end ønsker det. Jeanette Kjærgaard Christiansen
Vacation work Mange elever og voksne er i fuld gang med at afholde deres efterårsferie i denne uge, og jeg er lidt nysgerrig på, om der er en forventning om, at eleverne skal have lektier for i deres ferie, eller om de skal holde helt fri fra skole? Hvem er det, som har forventningen om, at eleverne skal lave lektier i deres ferie; er det eksperterne, lærerne eller forældrene? Jeanette Kjærgaard Christiansen
Money talks Jeg er inklusionspædagog på en helt almindelig folkeskole på Vestsjælland. Jeg har arbejdet på skolen i 7 år og er i gang med mit 8. Min kommune vil oprette 45 ekstra pladser på specialskolerne, hvilket betyder, at de skal finde pengene et sted, og dem vil de måske tage fra inklusionspuljen fra den almene folkeskole. De skal "blot" finde 11 millioner, hvilket vil betyde, at der ikke er råd til at have inklusionspersonale ansat på folkeskolerne i kommunen. Jeanette Kjærgaard Christiansen
Hvad menes der med begrebet ”velfærdsuddannelse”? Vidste du, at arbejdet i skolen er en ”velfærdsydelse”? Og har du i det hele taget tjek på, hvordan uddannelsesministeren og andre definerer ”velfærdsuddannelser”? Jeg havde det ikke - og gik på sommerjagt efter en officiel definition. Det var svært. Jeg ender med at stille et helt vildt forslag Thorkild Thejsen
Skoleteater – er det noget I laver hos jer? En ting er, at børn oplever teater – noget andet er, når de selv laver skoleteater. Jan Thrane
United we stand, divided we fall Jeg har den største og dybeste respekt for vores elever og deres måde at takle denne svære corona-tid på. De har virkelig vist sig fra deres mest seje og omstillingsparate side, og de har været gode til at takle de udfordringer, som er kommet hen ad vejen - uden at pive! Nu står vi voksne overfor endnu en vigtig overgang, som forhåbentlig bliver løst og klaret på en fornuftig måde. Jeanette Kjærgaard Christiansen
Building bridges Coronaskole kan også noget for vores sårbare elever; relationer bliver stærkere, identitet bliver styrket, selvværd og selvtillid øges, og venskaber bliver skabt - hvis vi vel at mærke aktivt vælger at se muligheder i stedet for begrænsninger. Jeanette Kjærgaard Christiansen
Make mental health a priority Elever, forældre og lærere knokler for at få en hverdag til at hænge sammen bedst muligt. Jeg mener, at vi i debatten om nødundervisning har fokus på det forkerte sted. Der tales meget om faglige huller og prøver til sommer, men jeg mener, at det vigtigste er den mentale sundhed. Det er jo ikke kun eleven, vi skal have igennem en coronapandemi, det er det hele menneske, som gerne skulle være velfungerende, når hverdagen bliver normal igen. Jeanette Kjærgaard Christiansen
Storylinemetoden - kan du huske den? Overgang mellem dagtilbud og skole - med brug af Storylinemetoden Micki Sonne Kaa Sunesen
Modelteater som super-kreativitetstræner Kan vi styrke børns kreativitet og samarbejdsevner fra ét sted? Martin Spang Olsen
Derfor kan sproget hjælpe børnene godt på vej ved skolestart Det første møde med skolen har stor betydning for, om et barn føler sig godt tilpas i skoleverdenen - og sproget spiller en kæmpe rolle i den sammenhæng. Med et godt sprog kan børnene navigere i de nye omgivelser, sætte ord på deres følelser og frustrationer samt skabe deres egen rolle og bidrage til fællesskabet. Et godt sprog giver altså den bedste forudsætning for at lykkes - både fagligt og socialt. Maria Kolind Knudsen
Jo, vrede er OK - også i skolen Vrede og frustration skaber besværlige situationer i skolen: Vi kan ind imellem ønske vreden ad hekkenfeldt til, men indtil børn og unge lærer at regulere deres følelser og berolige sig selv, er det afgørende for deres selvfølelse og identitetsdannelse at blive mødt anerkendende på deres følelser - alle deres følelser
”Du kan fandeme selv skrive den lorteopgave” Vrede og andre negative følelser er legitime og uundgåelige i relationer, hvor mange holdninger, ønsker og kulturer er repræsenteret. At møde elever, der vender deres frustration ud i klassen eller skolegården, er et vilkår for lærere og pædagoger. Heldigvis! De erfaringer, vores børn og unge får når deres adfærd medfører reaktioner - måske konflikter - er afgørende for udviklingen af deres kompetencer. Kompetencer de skal bruge for at kunne definere og markere egne grænser - og respektere andres.
Pædagogikkens betydning Om pædagogernes manglende anerkendelse til trods for pædagogikkens betydning under børn og unges opvækst. Emin Akyuz
Delebørn rummer svarene på, hvordan de kommer i bedre trivsel – uden altid selv at vide det Få og enkle spørgsmål kan belyse både mindre børns og unges løsninger på, hvordan de får det bedre – både i skolen og hjemme
Skolestart efter ferien er for flere elever samtidig starten på et nyt familieliv Det er helt normalt at blive skilt – men en fuldstændig unormal situation for børn (og deres forældre)
Hvordan passer forældrene på sig selv – og dermed børnene? Jura kan ikke afgøre, hvilket samarbejde forældre skal opnå. Det kan kun en god proces – selv om den kan være svær.
Skolens dannelsesopgave er ikke primært pædagogernes Pædagogernes rolle i folkeskolen debatteres livligt for tiden. Bør de undervise alene eller ej? Bør de læse vikartimer eller ej? Bør de have lektiecafé-timer eller ej? Ikke sjældent hører man debattører fremføre, at pædagoger hører til i skolen, fordi de varetager skolens dannelsesopgave. Men det er en fejlagtig opfattelse. Skolens dannelsesopgave ligger primært i fagene. Mette Frederiksen
30 gode ideer til udvikling af børns sprog Nationalt Videncenter for Læsning har samlet i 30 idéer til samarbejde om sproglig udvikling i et inspirationskatalog til lærere og skolepædagoger i indskolingen. Hent kataloget nedenfor eller på centerets hjemmeside www.videnomlaesning.dk Henriette Romme Lund
Literacy is in the air Som souschef på Skolen på Duevej på Frederiksberg har Lisbet Kjærgaard været dybt involveret i Tidlig literacy - tidlig numeracy, et 3-årigt projekt der skal udvikle literacy- og numeracypædagogikken i indskolingen på kommunens skoler. Projektet gennemføres i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning og er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney-Møllers Fond til Almene Formaal. Centeret mødte Lisbet Kjærgaard til en snak om, hvordan de har arbejdet med projektet på deres skole. Henriette Romme Lund
Når Sproggaven pakkes ud Siden september 2016 har Fredensborgs Kommune arbejdet tæt sammen med centret om ’Sproggaven’, der, ved at lade alle pædagoger i alle dagtilbud anvende metoden ”udvidet dialogisk læsning”, skal løfte sprogfærdigheder og literacy-kompetencer hos de 0-6 årige i kommunens dagtilbud. Centret har nu besøgt 8 dagtilbud i Fredensborg Kommune for at observere udvidet dialogisk læsning i aktion og interviewe børn og pædagoger. Formålet var at undersøge, hvordan udvidet dialogisk læsning virker bedst. Henriette Romme Lund
Forårsbebuder eller pip? Jacob Fuglsang, Politikens uddannelsesredaktør, havde forleden en såkaldt analyse der beklagede at pædagogerne bliver holdt uden for af negative lærere selv om elever der er blevet undervist af pædagoger, i følge en Rambøll-rapport lærer mere. Jeg skrev nedenstående indvending som Politiken desværre ikke havde plads til. Jens Raahauge
Odense gambler med folkeskolen De odenseanske elever fra 0.-6. klasse skal have en helt ny skoledagligdag. Skolefritidsordningen skal nedlægges, pædagoger skal sluses ind i skolen og overtage aktiviteter midt på dagen, og så skal der efter disse aktiviteter igen undervises indtil kl. 14.00. Herefter kan forældre så betale sig til yderligere aktiviteter. Skolechefen ”tror”, børnene bliver dygtigere af denne karikatur af en skole. Det er fornuftigt at sige ”tror”, for han kan ikke vide det, og der er absolut ikke videnskabeligt belæg for, at eleverne vil blive dygtigere. Erik Schmidt
